Menneskets tre energisystemer

Her kan du læse om menneskets tre energisystemer, som er grundlæggende for arbejdet med vibrationel kinesiologi.

Korrektion af livsenergi i hele kroppen er min primære opgave, når jeg behandler med vibrationel kinesiologi. Jeg søger ikke at identificere eller diagnosticere nogen form for sygdom. Mit formål er derimod at få kroppen tilbage til en tilstand af optimalt fungerende frekvenser samt at opnå optimal tilførsel af livsenergi kombineret med optimal optagelse af nærings- og sporstoffer til alle celler.

Genoprettelse af kroppens systemer

Programmet identificerer og korrigerer ubalancer i frekvenssystemet i kroppen. Når de genoprettes ved hjælp af lydinstrumenter, bevægelser, berøring, farve, dufte, sten, intention og hensigt med videre reagerer det underbevidste øjeblikkeligt ved at korrigere skelettet. Herunder har vi vores kroppes vigtigste struktur, nemlig rygsøjlen. Derved fjerner vi stress og pres på nervesystemet og organer, hvilket medfører en umiddelbar begyndelse til at vende tilbage til en sund tilstand.

Tilskud i form af bestemte diæter, vitaminer, mineraler, cellesalte og så videre eller eventuel aflastning af bestemte fødevarer kan være nødvendigt i en periode af kortere eller længere varighed.

Menneskekroppen har, ligesom dyr, tre overordnede energisystemer. Hvert system består af tre del-elementer: Optagelse, omsætning og udskillelse. Det tredje system, der omhandler livsenergi, kan inddeles i tre undergrupper: Meridianer, chakraer og aurafelter.  

System 1 – Ilt:

Alle dyr og mennesker indånder ilt for at give ilt til cellerne. Kroppen renses efterfølgende ved at udånde kuldioxid.

System 2 - Vand og næringsstoffer:

Vand og næringsstoffer indtages gennem munden, går gennem fordøjelsessystemet og omdannes til byggesten for cellerne, til fysisk energi til musklerne og bruges til at udskille giftstoffer. Restproduktet udskilles gennem urin, afføring, hud, ånde, hår, negle, slim med videre.

System 3 – Livsenergi:

Den menneskelige krop har tre overordnede elektriske systemer, der består af 28 frekvenser.

14 meridianer, syv chakraer og syv aurafelter.

- Meridianerne er den elektriske grundstruktur/matrix , der former den fundamentale struktur i alle levende skabninger.

Chakraerne skabes i undfangelsesøjeblikket og giver energi til meridianerne - og efter den første vejrtrækning også til de beskyttende aurafelter.

Aurafelterne skabes i samme øjeblik som den første vejrtrækning og er kroppens beskyttelsessystem . De varetager også kommunikation mellem mennesker via meridianerne.