Hvordan forgår en behandling

  1. Hvis du overvejer, om frekvens-afbalancering kunne være noget for dig, så send en sms, skriv en mail eller ring til mig, Har jeg ikke mulighed for at tage telefonen, så læg en besked, og jeg ringer tilbage.


  2. Vil du gerne prøve en behandling, laver jeg en journal ud fra vores indledende snak. Når du  kommer her til behandling, præciserer vi sammen, hvad vi skal arbejde med, og hvad dine mål og dine forventninger er. Vi får også talt om, hvordan du selv kan understøtte afbalanceringerne, og om eventuelle reaktioner på behandlingerne.

    Der vil også være mulighed for fjernafbalancering eller via surrogat, hvis vi vurderer, det vil være det bedste.

    Læs forberedende PDF om Corrective Sounds behandling her


  3. Selve behandlingen sker ved hjælp af en muskeltest. Den vil afdække din krops ubalancer og blokeringer og vil fortælle os, hvad der skal til for, at du kan komme tilbage på rette spor. Desuden kan vi se, om der er behov for at udelukke eventuelle fødevaregrupper eller lignende i en periode, og om der er kosttilskud, der kan være værdifulde for at nå dine mål.

    Ud fra de ubalancer/blokeringer, vi finder, relevante tidspunkter samt eventuelle følelser, der ligger bag – tester jeg hvilke frekvenser, der kan afbalancere dine udfordringer. Efterfølgende tester vi igen for at forankre kroppen i den ”nye form ”.

    Det er som at skrælle et løg. Kroppen bestemmer hvor mange lag, det er hensigtsmæssigt at pille af i øjeblikket. Dette er med henblik på at komme så dybt som muligt - dog uden at ”vælte” personen. Mennesket kommer altid før metoden!


  4. Til slut tester vi hjemmearbejde op. Dette vil være med til at understøtte behandlingen og den proces, der er sat i gang i kroppen. Kroppen arbejder også mellem afbalanceringerne, og her er din egen indsats af betydning. Hjemmearbejde kan bestå af frekvenser, men kan også handle om aflastning eller tilførsel af diverse næringsstoffer.


  5. Vær opmærksom på, at kroppen kortvarigt kan reagere på behandlingen for eksempel i form af hovedpine, træthed, forværring af gamle skader og så videre. Der er dog kun tale om kort tid, og det er ganske normalt. Læs PDF om eventuelle reaktioner efter behandling her


  6. Der vil typisk gå 3-4 uger mellem 1. og 2. behandling, derefter cirka 6-8 uger. Hvor mange afbalanceringer, der skal til, afhænger af kroppens tilstand, hvilke udfordringer det drejer sig om, egen indsats og hvilket mål, man sætter sig for øje. Gennemsnitligt er det ofte 3-4 behandlinger.

    Flere og flere bruger afbalanceringen som forebyggelse, og her oplever jeg klienter som får en enkelt behandling eller to, og så ellers selv mærker efter, om der er behov for flere, og i så tilfælde hvornår. Nogle vælger simpelthen at have en fast tid hver tredje måned eller lignende for at holde sig på ret køl og tage udfordringer i forkøbet. Der er som sagt mange måder at gøre det på, men det hjælper jeg dig alt sammen med at finde ud af.

 
 

Hvor mange behandlinger skal der til?

Her kan du læse lidt om, hvor mange behandlinger, jeg oftest oplever, der skal til.

Selve udfordringen eller tilstanden kan vi korrigere forholdsvis hurtigt og let samt uden smerte, medicin eller operation. Dog skal du første gang forvente cirka 2½ time med koncentreret observation og kinesiologiske test, for at vi kan være sikre på problemets årsag.

Hvor mange behandlinger og hvor lang behandlingstid, der efterfølgende er brug for, afhænger blandt andet af problemets størrelse, men også af din egen indsats hjemme. 

Ofte oplever jeg 3-4 behandlinger, cirka 1,5-2,5 time pr. gang efterfølgende.

Ved udfordringer med indlæring eller adfærd kan du forvente lidt længere forløb. Ved babyer og småbørn er forløbene ofte kortere.

 

Forebyggelse og velvære

Desuden vælger mange af mine klienter at bruge korrigeringen som forebyggelse samt til at øge deres generelle velvære, og derfor er hyppigheden af behandlinger op til den enkeltes behov.

Ved korrektioner anvender vi frekvenser fra lyd, dufte, sten og farver. Desuden bruger vi intention og hensigt, affirmationer og berøring.

Efter korrektion vil vi altid tjekke, om der er behov for tilskud, aflastning eller eventuelt frekvenser til at understøtte afbalanceringen.

Metoden kaldes vibrationel kinesiologi og kombinerer den moderne vestlige forståelse af kroppens anatomi og fysiologi med en årtusind år gammel viden fra forskellige kulturer.