Anne-Dorthe Helth.jpg

Hvem er jeg

Jeg hedder Anne-Dorthe O. Helth og bor i Varde med min familie.


Min faglige baggrund

Jeg er uddannet Corrective Sounds behandler (også kaldet vibrationel kinesiologi) i Århus hos Ellen Eriksen og Lars Ørrild. Desuden har jeg afsluttet et forløb som Matrix udøver, hvor man blandt andet også arbejder med den vibrationelle kinesiologi og har fokus på følelsesforløsning og toxin-udrensninger.

Jeg er RAB godkendt (registreret alternativ behandler) og medlem af kinesiologernes brancheforening.

Jeg holder mig løbende opdateret med kurser og uddannelse, som er relevante for behandlingsformen.

 

Min vej til at blive behandler

Jeg har siden 2005 været opmærksom på den alternative tilgang til udfordringer. Vores søn Simon, som på det tidspunkt var tre år, passede ikke rigtigt ind i de almindelige ”kasser”. Vi kunne ikke finde hjælp, og vi løb mange gange panden mod en mur. Vores spørgsmål kunne ofte ikke besvares, og vores frustration blev egentlig bare større og større.

Vi begyndte selv lige så stille at arbejde med ting, vi tænkte kunne have relevans. Det var jo den spæde start, så noget af det første vi kiggede på, var maden. Hvad spiste han, fik han dækket sit behov for vitaminer, mineraler og olier, og hvad gjorde det ved ham.



Et ekstremt sensitivt barn

Vi benyttede kranio-sakral terapi og var jævnligt hos kiropraktor. På et tidspunkt fik vi mulighed for at rykke ham og lillesøster ud i en nyåbnet naturbørnehave. På det tidspunkt var der 15 børn, to pædagoger og en pædagogmedhjælper. Der var masser af plads og masser af varme, ro og kærlig omsorg. Det var fantastisk for Simon, og han trivedes i det ”lille samfund”.

Han havde dog stadig brug for at trække sig til tider, og han var ekstrem sensitiv. Hvis nogen drillede for sjov, eller et af børnene blev irettesat, blev han ked af det og bange. Når det blev for meget for ham, lukkede han sig fuldstændig inde i en ”osteklokke”.

Nogle af disse udfordringer fortsatte i 0. klasse og ind i 1. klasse. Indlæringen var svær, og alfabetet hang slet ikke fast.



En helt ny verden

På et tidspunkt blev vi via kiropraktor Helle Kærskov præsenteret for Ellen Eriksen, som praktiserede Corrective Sound metoden - en videreudvikling af Cameron Dawsons teorier.

Det var noget af en anden verden at bevæge sig ind i, skulle jeg hilse og sige, men allerede efter første gang responderede Simon på behandlingen. Han blev mere rolig og glad. Var ikke så nærtagende og blev ikke så hurtigt påvirket af ydre stimuli. Han sov bedre og var ikke så ”mor- og far-syg” mere. Han klarede sig bedre i omgangen med sine klassekammerater og havde mere overskud og overblik.

Anne-Dorthe Helth14.jpeg

Efter 2-3 behandlinger fik vi at vide, at hjerneintegrationen var så ”godt på vej” , at det ville give mening med et intensivt lærings-forløb hos  ”Time2Learn” (specifik læring, beliggende i Hornslet). Nu hvor arbejdsbetingelserne var blevet væsentlig bedre, var det vigtigt, han fik samlet så meget op som muligt. I løbet af de næste tre måneder fik han blandt andet lært hele alfabetet.

Sideløbende med timerne hos Time2Learn, havde vi et fantastisk samarbejde med skolen, som på alle måder bakkede fuldstændigt op omkring de nye indlæringsmetoder. Det vil vi være evigt taknemmelige for, da det jo netop var afgørende for, at Simon kunne nå så langt som muligt.



En stor udvikling og farvel til astma-medicin

Simons udfordringer spredte sig jo på flere parametre, men det vigtigste var, at han forblev tryg og glad i de omgivelser, han var i. Han blev på friskolen til og med 6. klasse, og derefter rykkede vi ham ind i special-klassen på Lykkesgård-skolen, hvor en ny flok skønne og engagerede lærere stod parat til at tage imod ham.

Det har bestemt ikke altid været en dans på roser for Simon, men jeg tør slet ikke tænke på, hvordan han ville have det i dag, hvis vi i sin tid ikke var blevet præsenteret for Ellen og Corrective Sounds-metoden.

Sidst men ikke mindst - efter to behandlinger kunne vi lægge Simons astmamedicin på hylden, som han på det tidspunkt havde fået i to år. Den var ikke længere en nødvendighed.

Vores egen personlige historie og oplevelser med Corretive Sounds har gjort, at jeg i dag selv er blevet behandler. Det er en fantastisk metode, som hjælper mange mennesker!