Hvad er en muskeltest?

- den videnskabelige forklaring

Muskeltesten blev udviklet af Dr. George Goodheart, kiropraktor i 1964 som en indikator for kroppens funktioner og informationer.

Hans opdagelse var inspireret af Terence Bennets, kiropraktor i 1920’erne. Frank Chapman, osteopat i 1930’erne, R.W. Lovett, ortopædkirurg i 1932, samt Henry og Florence Kendal, som begge var læger, der arbejdede med polio-patienter i 1940’erne .

Muskeltesten er en meget præcis måde  at finde frem til kroppens viden om sig selv og til de underbevidste informationer, som er lagret i et holografisk system i kroppens struktur.


Den meget videnskabelige forklaring

Vores nuværende fysiologiske forståelse af den indviklede struktur i muskelfibrene afslører et feedforward/feedback system via spindle-fibrene og golgi-tene-cellerne, som fungerer som en overvågende måler i forhold til muskelfibrene. Hver eneste muskel i kroppen har tusindvis af muskelfibre. På ethvert givent tidspunkt vil nogle af muskelfibrene være afslappede, og dermed forlænget, mens andre muskelfibre er sammentrukket/spændte, og dermed forkortet. Dette kaldes muskeltonus. Denne feedback beskytter musklerne imod at blive skadet eller overanstrenget.

Hjernen overvåger konstant hver eneste muskelfiber og sene gennem den information, der kommer fra spindle-systemet (primære og sekundære afferente axoner/neuritter eller golgi-tene-cellerne). Denne information går til den sensoriske cortex i neocortex og lader hjernen vide, hvordan spændingen er i hver eneste muskel, og hvor den er i forhold til rummet (propriception). Hjernen kan derpå afgøre, hvordan den ønsker at ændre på musklens spænding, så den kan udføre en bestemt opgave, og det sker sædvanligvis på det ubevidste plan. Hjernen sætter hensigten eller målet for den enkelte muskel. Informationer bliver sendt via gamma- og beta-efferente nervefibre til cellekernen og kædefibrene, der stimulerer muskelfibrene til enten at trække sig sammen eller slappe af for at fuldføre intentionen.


Den mere enkle forklaring

For at sige det på en enkel måde så opfører spindle-fibrene og golgitene-cellerne inde i musklerne og senerne sig på en måde ligesom en måler, der giver hjernen feedback, så den kan genjustere måleren, så det passer til hjernens intention.

Vi kan få adgang til kroppens informationssystem gennem dette højtudviklede feedforward/feedbacksystem ved at vælge en specifik intention og derpå muskelteste den.

Ved muskeltesten bliver musklen et redskab for ubevidste eller indbyggede mønstre, som er vanskelige at komme i direkte kontakt med. Intentionen bliver nøglefaktoren for input til spindle-fibrene, der justerer sensibiliteten ligesom i en måler.


Kilde: ” Smart moves & the dominance factor” af Carla Hannaford

Referencer: Blandt andre George Goodheart “Applied kinesiologi” 1987, ”The Dominance Factor” 1987, Kendal H. Kendall 1971, Gerald Shambaugh Leisman 1989, Daniel A. Monti 1999, C. Perot, R. Melener og F. Goubel 1991 og David S. Walther 1988